Profil


Cabrina

CABRINA ZILLO GEIP

Jeg er eksamineret berider fra 2015 efter 6 års læretid på Dalumgård Rideklub i Odense.

CG sporthorses hører hjemme på vores eget sted, som jeg driver i samarbejde med min kæreste Søren Nymann Andersen.

 Jeg har stået i lære ved berider Jon D. Pedersen, der er flere gange OL-deltager og har uddannet utallige heste & ryttere til Grand Prix dressur, samt er tidligere landstræner for danmarks junior- youngrider dressurlandshold. 

Interessen for heste startede som helt lille. Jeg har redet siden jeg var barn, og har i gennem tiden deltaget med utallige ponyer og heste til klub, distrikts- og landsstævner både i spring og dressur. Gennem tiden er det blevet til mange sejre og placeringer. 

Blandt andet har jeg flere sejre og placeringer til mesterskaber i både spring og dressur for både heste og ponyer samt for hold, bl.a. en 2. plads i dressur for juniorryttere og en sølvmedalje i dressur til DM for ponyer.

I 2012 blev jeg Fynsmester i spring for hold og placeret i DM Spring for beriderelever. I 2013 & 2014 blev jeg nr. 4 i DM dressur for beriderelever og i 2015 vandt jeg DM i dressur for beriderelever. I 2015 blev jeg ligeledes senior mester i dressur til Fyns mesterskabet.

Siden 2015 har jeg været ansat på Hingstestationen Katrinelund på Mors, hvor jeg har varetaget uddannelsen af stedets dressurheste og hingste. Her er det blevet til mange starter og placeringer fra unghest til Intermediare-niveau. Desuden har jeg fremvist hingste til diverse hingsteshows og kåringer både i Danmark og udlandet. 

 

Cabrina Zillo Geip | CVR: 39867087 | Møllegyden 103, Brændekilde,, 5250 Odense SV - Danmark | Tlf.: +45 28405659 | cgsporthorses@outlook.dk